Pia tavs vistisen Logo

Forretningsbetingelser og oplysningespligt

Forretningsbetingelserne er gældende for enhver opgave, som Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisen udfører for klienten, medmindre anden skriftlig aftale foreligger.

 

Opgavens udførelse:

Vores arbejde omfatter alene juridisk rådgivning. Omfanget og karakteren af vores arbejde i forhold til den enkelte opgave aftales løbende med klienten. Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisen rådgiver ikke om skattemæssige forhold, hvorfor klienter opfordres til at søge særskilt rådgivning herom.

 

Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisen forudsætter, at enhver opgave løbende medfører arbejde. I modsat fald kan Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisen afslutte opgaven, herunder med henblik på at påtage sig en opgave for en anden klient vedrørende det samme forhold. Hvis opgaven afsluttes, vil Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisen sikre, at fortrolige oplysninger, som Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisen har modtaget, ikke anvendes i andre opgaver.

 

Både klienten og Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisen kan til enhver tid bringe samarbejdet til ophør.

 

Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisen er berettiget til honorar og omkostningsgodtgørelse for tiden frem til ophør.

 

Alle opgaver udføres i overensstemmelse med de Advokatetiske Regler, retsplejelovens regler om advokater samt øvrig relevant lovgivning. Når der er tale om mediation, udføres sådanne i overensstemmelse med de etiske regler for Danske Mediatoradvokater.

 

Interessekonflikter

Vi undersøger inden opgavestart mulige interessekonflikter, som afskærer os fra at yde rådgivning og varetage opgaven.

 

Identitetsoplysninger

Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisen er i lighed med andre advokatvirksomheder omfattet af reglerne i hvidvaskloven. Loven pålægger os bl.a. at indsamle og opbevare identitetsoplysninger om alle vore klienter. Klienter skal derfor forinden vi kan påbegynde opgaven, oplyse navn, adresse og CPR- eller CVR-nr., samt i fornødent omfang fremvise dokumentation herfor. For selskabers og fondes vedkommende er vi endvidere forpligtet til at indhente og opbevare oplysninger og dokumentation for selskabets/fondens reelle ejerforhold.

 

Fortrolighed

Alle advokater er underlagt tavshedspligt. Oplysninger fra eller vedrørende vores klienter behandles naturligvis fortroligt.

 

Fortroligheden gælder med respekt af regler, som pålægger os oplysningspligt i forhold til offentlige myndigheder eller andre, herunder bl.a. reglerne i hvidvaskloven.

 

Når en opgave er afsluttet og offentlig kendt, kan Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisen henvise til denne i sin markedsføring.

 

Honorar, fakturering og kreditoplysninger

Vores honorar fastsættes på baggrund af omfanget af det udførte arbejde og den værdi, som klienten er tilført. Ved fastsættelsen af honoraret tages udgangspunkt i det anvendte tidsforbrug, anvendt specialistviden, opgavens kompleksitet, den interesse opgaven repræsenterer for klienten, det ansvar der er forbundet med opgaven og det opnåede resultat.

 

Alle opgaverelevante omkostninger faktureres kunden, herunder rejse- og opholdsudgifter, forplejning, fotokopiering, udlæg o.l.

 

Efter anmodning afgiver vi gerne forud for opgavens start et begrundet overslag og oplysning om de forventede omkostninger og udlæg. Oplysninger om honorarets forventede størrelse afgives i forhold til forbrugere altid forinden vi påbegynder opgaven.

 

Sagen vil almindeligvis blive afregnet månedsvis bagud, medmindre andet aftales. Vi anmoder dog som udgangspunkt om forudbetaling af udlæg og omkostninger, ligesom vi kan stille krav om et forudbetalt depositum ved sagens begyndelse.

 

Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisen er ikke forpligtet til at afholde udlæg på vegne af klienten.

 

Betalingsbetingelser netto kontant 8 dage fra fakturadato, hvorefter der kan beregnes morarenter i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser.

 

Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisen er berettiget til at indhente oplysninger om kundens kreditværdighed, herunder betalingsanmærkninger og kreditratings.

 

Arkivering

Vi opbevarer uden beregning identitetsoplysninger og sagsakter i overensstemmelse med lovgivningen. Originale dokumenter tilbageleveres senest ved sagens afslutning.

 

Ansvar, ansvarsbegrænsning og forsikring

Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisen er ansvarlig for den ydede rådgivning i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler med de nedenfor anførte begrænsninger. Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisen har tegnet ansvarsforsikring og garantiordning hos HDI Danmark, Dansk filial ad HDI Global SE, Tyskland.

 

Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisen er ikke ansvarlig for tab eller skader forårsaget af cyberangreb eller IT-nedbrud eller for tab af data, driftstab, tidstab, mistet fortjeneste, goodwill, image eller nogen form for indirekte tab.

 

Vores ansvar i den enkelte sag er endvidere begrænset til maksimalt 2,5 mio. kr.

 

Vi rådgiver alene om danske retsforhold. Såfremt opdraget involverer udenlandsk lovgivning anbefales det, at klienten engagerer lokale advokater.

 

Vi er ikke ansvarlige for rådgivning ydet af vores klienters øvrige rådgivere, uanset om sådanne rådgivere er engageret med vores bistand.

 

Klager og forældelse

Vi er underlagt de Advokatetiske Regler, som udstedes af Advokatrådet. Klager over vores rådgivning, adfærd eller det beregnede salær kan derfor indbringes for Advokatrådet/ Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K. Telefon 3396 9798. Digitalt via Advokatsamfundets hjemmeside: www.advokatnævnet.dk/vil-du-klage/indgiv-klage/. De Advokatetiske Regler kan findes på www.advokatsamfundet.dk.

 

Hvis klienten er erhvervsdrivende, forældes erstatningskrav mod Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisen, 12 måneder efter klienten bliver bekendt med, eller burde være blevet bekendt med, de omstændigheder, som begrunder et krav. Forældelse indtræder dog senest 3 år efter rådgivningen som kravet baseres på, er ydet.

 

Lovvalg og værneting

Eventuelle tvister i anledning af rådgivning eller sagsbehandling, er underlagt dansk ret og kan alene indbringes for danske domstole.

 

Virksomhedsoplysninger/oplysningspligt

Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisen er organiseret som en enkeltmandsvirksomhed og drives under CVR-nummer 40699597. Advokat Pia Tavs Vistisen er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet, samt uddannet og certificeret mediator og medlem af Danske Mediatoradvokater samt Mediationsinstituttet.

 

Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisen er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler.

 

Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisens behandling af personoplysninger om klienter, modparter og andre fysiske personer fremgår af Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisens Persondatapolitik, der findes på Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisen hjemmeside: pia-tavs.dk

/ Advokat & Mediator Pia Tavs Vistisen

Pia Tavs Vistisen © 2025. All Rights Reserved.